Børn som pårørende – hvordan snakker vi med dem?
Hvert år oplever over 40.000 børn i alderen 0-18 år, at én af deres forældre bliver ramt af en alvorlig og kritisk sygdom.
Kilde: Når børn er pårørende | Danske Patienter
Børn kan i meget høj grad blive påvirket af at overvære og opleve alvorlig sygdom i familien. De kan udvikle stresslignende symptomer både psykisk og fysisk, og de kan have store problemer med at håndtere de mange følelser, der kan opstå i sådan et voldsomt forløb. Der kan opstå følelser som sorg og skyldfølelse, som viser sig ved, at barnet har svært ved at koncentrere sig, styre sine følelser, eller barnet kan lukke sig inde i sig selv og ikke vise følelser overhovedet.
Åbenhed
Det er derfor vigtigt at snakke med barnet om forløbet, så det føler sig trygt og kan stille spørgsmål om forløbet, så det ikke skal gætte sig frem til grunden til, hvorfor der er kommet en anden stemning i hjemmet. Børn har en tendens til at finde på ting i deres hoveder, der er meget værre end, hvad der evt. sker i virkeligheden. Derfor er det vigtigt med åbenhed.
Uvished
Som forlængelse af afsnittet om åbenhed er det vigtigt at pointere, at børn kan reagere voldsomt på uvished. Som forældre ser vi det som én af vores fineste opgaver at skåne børn fra livets mange hårde udfordringer, men børn er ikke dumme. De reagerer ved stemningsskift, og disse reaktioner kan gøre, at børnene trækker sig ind i selv og simpelthen begynder at mistrives.
Hvordan fortæller jeg det?
Nedenfor er nogle gode råd til at komme i gang med samtalen med barnet:
- Chokket
Det er et chok, når man finder ud af, at man selv er alvorligt syg, eller man har et nært forhold til én, der bliver alvorligt syg. Det er derfor vigtigt at få nogenlunde styr på sine egen følelser, før man snakker med barnet om situationen. Det, der er overvældende for dig som voksen, kan være meget mere overvældende for et barn, der måske først er ved at lære, hvordan verden fungerer. Vend dine følelser med dem du har kært, brug et rådgivningscenter eller spørg et sygehus om hjælp til at forstå. Jo mere du ved, og kan forklare, jo roligere bliver både du og barnet. - Forberedelse og sparring
Det er ofte en god ide at forventningsafstemme og sparre med én, der også kender barnet godt. De har måske en anden måde at anskue barnets modenhed og en anden holdning til, hvad der vigtigst for barnet at få at vide. - Fortæl børnene det samlet
Hvis der er flere børn, er det ofte en god ide at fortælle dem om sygdommen samlet. De har derved hinanden at støtte sig til, og der kan komme spørgsmål op, som de måske ikke individuelt troede, de manglede svar på osv. Tag dig tid til at svare på spørgsmål individuelt også, da det er forskelligt fra barn til barn, hvad de mener, de har brug for at vide. Fortæl altid kun det du ved, og hvem der er blevet informeret. - Reaktioner
Når det handler om børn, er det meget vigtigt at gøre opmærksom på, at når man skal give sådan en nyhed, er der mange forskellige måder at reagere på. Det er okay at være meget ked af det, men det er også okay at være glad og ikke mærke nogen synderlig stor reaktion. Det er essentielt at børn får at vide, at det på ingen måde er deres skyld, at sygdommen er opstået. - Intet rigtigt eller forkert
Fortæl børnene, at der ikke findes rigtige eller forkerte spørgsmål. Aftal evt. en slags kontaktperson som børnene kan henvende sig til, når de har spørgsmål, så de ikke får tvetydige eller forskellige svar. - Rum børnene
Børnenes følelser er forskellige, og de kan være svære at rumme, men dette er ikke desto mindre noget af det vigtigste at gøre. Rum når barnet er ked af det, og når det er glad, også selvom du ikke nødvendigvis føler det samme på et givent tidspunkt. - Spørg!
Spørg børnene om de ved noget om den pågældende sygdom. Det kan hjælpe med evt. at udrydde nogle myter eller noget forkert info, og det kan måske skabe noget mere ro og en følelse for barnet af, at det også forstår og ved, hvad der foregår.
Støt børnene ved at give dem så normal en hverdag som muligt. Det er vigtigt at opretholde de normale rutiner og gøre hverdagen så genkendelig som muligt. Når børnenes verden rystes, er det vigtigt, at der er noget, der stadig er ”som det plejer”. Sørg for, at omverdenen kender til sygdommen og barnets plads i det. Det er vigtigt, at børnene også kan finde støtte udenfor hjemmet; skole, fritidsinteresser, bedsteforældre osv. Dette giver børnene en fornemmelse af tryghed, at der er hjælp at hente rundt omkring, og at der er styr på alt det praktiske, så de ikke selv skal tænke på det. Tænk over, om barnet har brug for hjælp i form af et støttetilbud.
Der er selvfølgelig stor forskel på reaktionerne fra barnet, og om barnet er i vuggestuealderen, eller om det er teenager.
Det lille barn er meget knyttet til sine omsorgspersoner og reagerer stærkt på adskillelse og på ændringer i rutiner eller følelser. Prioritér derfor tiden med det lille barn og giv omsorg og nærhed i det omfang, det ikke påvirker den syge yderligere. Selvom barnet er lille, kan det sagtens fornemme, at der er noget galt, og det er derfor vigtigt at være åben og ærlig om en livsændrende sygdom. Brug korte og præcise ord, lad barnet gå til og fra i samtalen og hav legetøj og omsorg klar. Selvom barnet er lille, er det nemt at læse, hvis det ikke føler sig trygt. Nogle af de ting, der viser, at barnet er frustreret og ikke føler sig trygt i situationen er, at det klynker og er pylret, har aggressioner, søger opmærksomhed, har søvnproblemer, og har svært ved at falde til ro. Et lidt større barn vil også kunne hjælpe i hjemmet med opgaver, der har en forbindelse til sygdommen, så det føler sig inkluderet.
Altid: VÆR ÆRLIG og så åben som muligt. Det er vigtigt, at barnet bliver mødt med respekt og ærlighed, så hverken tanker eller følelser stikker af.