Pårørendetelefonen

Har du brug for hjælp til et konkret problem, til at få overblik eller bare en snak?

Så ring til Pårørendetelefonen på 86 86 43 43
Tirsdag fra kl. 10 – 13 og torsdag fra kl. 16-19.


Pårørendetelefonen er et tilbud om samtaler med en pårørendementor om livet som pårørende, uanset hvem man er pårørende til. Telefonen kan derfor være et supplerende tilbud til andre foreningers diagnosespecifikke rådgivningstilbud. Samtalerne har den pårørendes egen trivsel i fokus, og formålet er især at støtte og inspirere pårørende til bedre egenomsorg og dermed styrke deres daglige trivsel og langsigtede modstandskraft.

Pårørendetelefonen drives af Pårørende i Danmark, men du behøver ikke at være medlem af Pårørende i Danmarks for at ringe til Pårørendetelefonen.



Hvem kommer du til at tale med?

På telefonen taler du med en pårørendementor, som både fagligt og personligt har stor indsigt i livet som pårørende.
En pårørendementor forstår derfor din situation, kender de svære følelser, man kan have og har tid til at lytte.

Pårørendetelefonen er et fortroligt rum, hvor informationer om dig og din situation ikke videregives til andre.
De registrerer ikke dit navn eller dit telefonnummer, så du kan være anonym, hvis du ønsker det.