Omsorgsorlov

Du har som lønmodtager ret til selvbetalt omsorgsorlov 5 arbejdsdage hvert kalenderår, dvs. fra 1. januar til 31. december.  

Omsorgsorlov er til dig, der gerne vil yde en personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.  

Det vil sige, det skal være omsorgsorlov til:  

  • egne børn 
  • ægtefælle eller partner 
  • forældre  
  • person i samme husstand  

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får løn, når du holder omsorgsorlov. Hvis du ikke har ret til løn, vil de dage, du har holdt omsorgsorlov, blive trukket fra din løn. Du har ikke ret til dagpenge, selvom du ikke får løn under orloven. 

Du kan holde de 5 dages omsorgsorlov som en samlet periode eller som enkelte dage. 

Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang. 
Læs mere om omsorgsorlov i loven her